Ejer du en eller flere boliger, du gerne vil leje ud? Så kan du enten vælge selv at stå for alt, der vedrører lejekontrakt og udlejning, eller du kan betale dig fra at få en professionel ejendomsadministrator til det. Læs med her, og få 5 gode grunde til, hvorfor det kan være smart at betale dig fra ejendomsadministration.

1. Du slipper for at udarbejde lejekontrakter

Uanset om du har få eller mange boliger, der skal lejes ud, kommer du ikke uden om, at der skal udarbejdes en lejekontrakt hver gang, der kommer en ny lejer ind. Det kræver ikke alene, at du har godt styr på hvilken lejekontrakt, der er den bedste at anvende, men det kræver også en del kommunikation frem og tilbage med de nye lejere.

Lejekontrakten skal ikke alene udfyldes. Den skal også underskrives af begge parter og begge parter skal have en kopi af den færdige kontrakt.

2. Du behøver ikke at forholde dig til regnskab

Når du lejer en bolig ud, kan du ikke undgå også at skulle forholde dig en del til diverse former for regnskaber. To gange årligt bliver der typisk sendt varmeregnskab og koldtvandsregnskab ud fra de lokale selskaber, og det skal du så som ejer videreformidle til dine lejere.

3. Det er ikke dig, der skal varsle huslejestigninger

Huslejestigninger er sjældent populære. De har det med at medføre mange henvendelser fra utilfredse lejere, der ikke har lyst til at skulle betale mere i leje. Outsourcer du din ejendomsadministration, slipper du for den sure opgave, som det er at sende besked om huslejestigninger til dine lejere.

4. Du slipper for at koordinere med diverse håndværkere

Ved ind- og udflytning skal der i langt de fleste tilfælde håndværkere på, så din lejlighed står helt klar til den nye lejer, der rykker ind. Det kræver en del koordinering at indhente tilbud, aftale tid med håndværkerne og betale dem for det arbejde, de udfører. For ikke også at nævne uforudsete ting, der dukker op. Som et toilet, der går i stykker, en elevator, der ikke længere kan køre og meget andet, som kræver, at der bliver sendt en håndværker ud.

 Alt det slipper du også for, hvis du betaler dig fra ejendomsadministration.

5. Løbende kontakt med lejerne foregår uden om dig

Som udlejer vil der altid være nogle henvendelser fra lejere. Det kan være, at der er et toilet, der er gået i stykker, at en lejer gerne vil opsige sit lejemål, eller at der er en, der gerne vil klage over støj i opgangen. Står du selv for alt, der har med udlejningen at gøre, er det din pligt at besvare den form for henvendelser og at reagere på dem.

Men det er ikke tilfældet, hvis du samarbejder med en professionel ejendomsadministrator. Så kører alt glat, og du skal ikke bekymre dig om de mange småting, der typisk dukker op hen ad vejen, når du lejer en eller flere boliger ud.