Boligsalg: Sådan skal du forholde dig til det
Hver dag bliver der i vores danske land solgt og købt boliger, hvad end det er andels- eller ejerboliger. Hvordan skal du som sælger egentlig forholde dig til det, og hvilke ting er ekstra vigtige at være opmærksom på?
Der er nemlig mange ting at være opmærksom på, lidt ligesom ved en virksomhedsoverdragelse, og derfor er det ikke altid, at du selv husker på alle de ting, der er at huske på.
Ejendomsmægler eller ej?
En af de første overvejelser ved et salg af boligen er overvejelsen om, hvorvidt det er relevant at gøre det med assistance fra en ejendomsmægler eller ej. Der er mange plusser ved at vælge en ejendomsmægler, men faktisk er der lige så mange plusser ved et selvsalg. Vi kigger i det følgende på de forskellige plusser ved henholdsvis en ejendomsmægler samt ved et selvsalg.
Fordele ved ejendomsmægler
Med en ejendomsmægler kan du mere eller mindre læne dig tilbage og vente på, at dit hus bliver solgt. En ejendomsmægler har helt styr på, hvad han eller hun laver, og husk på, at ejendomsmægleren altid er interesseret i sin provision, så for ejendomsmægleren handler det om at få dit hus solgt så hurtigt – og så dyrt – som overhovedet muligt.
Ofte har ejendomsmægleren samlet et køberkartotek, idet han ved, at du vil sælge din bolig. Så snart boligen officielt er til salg, vil ejendomsmægleren undersøge mulighederne blandt køberkartoteket. I tilfælde af at der ingen interesse er derfra, vil ejendomsmægleren i stedet få din bolig markedsført, men her skal du være opmærksom på, at ejendomsmægleren i nogle tilfælde vil kræve et ekstra tilskud – altså til markedsføringen.
Fordele ved at sælge selv
Det lyder måske en smule overdrevet, men det er det ikke, for der er faktisk utrolig mange fordele ved at droppe den traditionelle ejendomshandel. Den centrale fordel er prisen. For hvis du har erfaring med ejendomsmæglere, ved du godt, at det på ingen måde er billigt at få solgt boligen gennem en ejendomsmægler.
Når det er sagt, så er løsningen ikke helt gratis, for det anbefales altid, at du teamer op med en advokat. Før du tænker, at det sikkert nok koster det samme, så vær opmærksom på, at der er en betydelig forskel i prisen på at få solgt sin bolig gennem en ejendomsmægler og at få juridisk rådgivning og udarbejdelse af dokumenter hos en advokat.
Netop det at sælge din bolig er det, som ejendomsmægleren tager sig utrolig godt betalt for. Her er det anderledes ved advokaten, hvor du kan nøjes med at få ham til at udarbejde dokumenterne og eventuel få den nødvendige juridiske rådgivning – og samtidig spare mange tusinde kroner i forhold til en ejendomsmægler.
.. Og sådan finder du en køber
Hvis du synes, det lyder interessant med et selvsalg, får du her nogle få værdifulde råd i forhold til netop det. Det er nemlig besværligt for mange, der vælger at sælge boligen selv, at beslutte sig for, hvor de skal starte. Først og fremmest bør du starte med at få din bolig til at se så indbydende ud som overhovedet muligt.
Når boligen ser så indbydende ud som muligt, bør du overveje at få taget nogle professionelle billeder af de forskellige rum og boligen som helhed. Det ser altså bare lidt bedre ud, end billeder der er taget fra en mobiltelefon. Vi lever i 2018, og der findes telefoner med fantastiske kameraer, og insisterer du på at gøre det så billigt som muligt, så anbefaler vi i hvert fald, at du finder den telefon med det bedste kamera overhovedet.
Husk loyal oplysningspligt
Den sidste ting, vi tager fat i, er den loyale oplysningspligt, som du som sælger har i forbindelse med et boligsalg. Det er på trods af, at der er lavet en tilstandsrapport og elinstallationsrapport for boligen i forvejen.
Den loyale oplysningspligt foreskriver, at du kan gøres ansvarlig for ulovlige bygningsindretninger, andre forhold på grunden og øvrige forhold i boligen, hvis du er vidende om dem, men vælger ikke at oplyse det.