Når klimarisiko skal i ESG-rapporten, er én bygning ikke nok. Hver ejendom i porteføljen skal vurderes med samme data og samme klimascenarie, og det geodata-arbejde, for eksempel i ArcGIS, starter med adressen.

Klimarisiko på porteføljeniveau er et dataproblem

For et ejendomsselskab, en pensionskasse eller en almen boligorganisation med flere hundrede ejendomme er klimarisiko først og fremmest et spørgsmål om data. Det afgørende er, om alle ejendomme er vurderet på samme måde, så tallene kan lægges sammen og sammenlignes i en rapport.

Bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens paragraf 99 a sker efter de europæiske standarder ESRS, som er EU-forordninger, oplyser Erhvervsstyrelsen. Klimaforandringer er et af standardernes emner, og styrelsen stiller blandt andet en skabelon til den dobbelte væsentlighedsvurdering til rådighed.

Hvilke selskaber der er omfattet, og hvornår, er påvirket af EU’s forenkling af reglerne i den såkaldte Omnibus-pakke, så den aktuelle status bør tjekkes hos Erhvervsstyrelsen. Selve dataarbejdet er det samme, uanset kravene.

Adressen er nøglen, der binder data sammen

Adressen er det, der kobler en ejendom i regnskabet til data om terræn, vand og klima. Ejendomslisten i økonomisystemet indeholder typisk et navn, et lejemålsnummer og en adresse, men sjældent koordinater. Først når adressen er slået op i Danmarks Adresseregister og koblet til matrikel og bygninger i BBR, kan ejendommen placeres præcist på et kort.

Koblingen afslører ofte fejl i porteføljelisten, for eksempel flere opgange med hver sin adresse eller flere bygninger på samme matrikel. Når fejlene er rettet, bliver vurderingen mere præcis og lettere at revidere.

En portefølje er klar til en ensartet klimarisikovurdering, når fem krav er opfyldt. Kravene gælder uanset værktøj:

• Alle ejendomme kobles til adresse og matrikel (DAR, Matriklen, BBR)
• Samme klimascenarie og samme tidshorisont for hele porteføljen
• Datakilderne er offentlige og daterede (fx Klimaatlas, højdemodellen, oversvømmelseskort)
• Metoden er dokumenteret, så revisor kan følge den
• Resultatet kan opdateres, når data opdateres

ArcGIS fra Esri, som Geoinfo er dansk distributør af, er et eksempel på en platform, hvor adresser kan omsættes til punkter på et kort og kobles til andre geografiske data. Når porteføljen ligger i ét kort med adresse og BBR-data, kan de samme klimadata lægges over alle ejendomme på én gang.

Hvilke danske data der findes, og hvor gamle de er

De vigtigste danske datakilder til fysisk klimarisiko er offentlige og frie, men de har forskellig alder og opløsning. DMI’s Klimaatlas indeholder data om forventede ændringer i blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod. Data findes blandt andet på kommuneniveau og kan hentes via en GIS-service.

Klimaatlas beskriver klimaet i et område, ikke forholdene på den enkelte grund. Til grunden skal terrænet bruges, og Danmarks Højdemodel bygger på laserscanninger fra fly, som Klimadatastyrelsen udfører hvert år. Ifølge styrelsen ajourføres højdemodellen i en femårig cyklus med cirka en femtedel af landet om året.

Højdemodellens nøjagtighed varierer ifølge styrelsen fra få centimeter til omkring en halv meter. Samtidig kan to ejendomme i samme portefølje være vurderet på terrændata fra forskellige år, så datoen for hvert datasæt skal stå i dokumentationen.

Samme scenarie for alle ejendomme

Alle ejendomme i en portefølje skal vurderes med samme klimascenarie og samme tidshorisont, ellers kan resultaterne ikke lægges sammen. Klimaatlas viser, hvor meget valget betyder. For perioden 2070 til 2100 angiver DMI en stigning i vandstanden på 30 til 50 centimeter sammenlignet med 1981 til 2010. Spændet afspejler forskellen mellem lav og høj udledning af drivhusgasser.

En ejendom kan dermed ligge sikkert i ét scenarie og være udsat i et andet. Hvis én analytiker bruger det lave scenarie og en anden det høje, ser porteføljen mere eller mindre risikofyldt ud, uden at noget har ændret sig i virkeligheden.

Valget af scenarie er en ledelsesbeslutning, ikke en teknisk detalje. Beslutningen bør træffes én gang, skrives ned og bruges for hele porteføljen.

Fra kort til tal i rapporten

Med ArcGIS til klimarisikovurdering, som Geoinfo leverer i Danmark, kan kortet oversættes til en risikoklasse pr. ejendom. Hver ejendoms placering krydses med lag for oversvømmelse, terræn og fremtidig vandstand, og resultatet bliver en tabel med én række pr. ejendom. Klimarisiko-funktionerne er Esris, og resultatet afhænger af de data og det scenarie, ejeren vælger.

Tabellen kan derefter summeres i rapporten som antal ejendomme, antal kvadratmeter eller andel af den bogførte værdi i hver risikoklasse. Arealer kan hentes fra BBR, mens værdien kommer fra ejerens eget regnskab.

Metoden skal kunne følges af en revisor. Det kræver en kort beskrivelse af, hvilke datasæt der er brugt, med version og dato, hvilket scenarie og hvilken tidshorisont der er valgt, og hvordan grænserne mellem risikoklasserne er sat. En følsomhedsanalyse med et andet scenarie kan vises for sig, så læseren ser, hvor robust resultatet er.

Opdatering er det sidste led. Når DMI eller Klimadatastyrelsen opdaterer data, skal vurderingen kunne køres igen med samme metode. Så skyldes udviklingen fra år til år ændringer i data eller portefølje og ikke ændringer i fremgangsmåden.

Hvad en geografisk vurdering ikke kan erstatte

En geografisk vurdering erstatter ikke en teknisk gennemgang af bygningen. Kortet kan vise, at en ejendom ligger lavt, men ikke om kælderen er sikret, eller om afløbet har en kontraklap. Den viden kræver, at nogen ser på bygningen.

Vurderingen siger heller intet om forsikringsforhold eller ejendomsværdi. Kortdata er desuden et øjebliksbillede: højdemodellen ajourføres i etaper, og klimafremskrivninger revideres, når forskningen flytter sig. En ejendom, der ligger i lav risiko i år, kan derfor ligge anderledes efter næste opdatering.

For ESG-ansvarlige og økonomichefer er gevinsten ved en geografisk metode, at hele porteføljen vurderes ens og sporbart. ArcGIS, som Geoinfo leverer i Danmark, er ét af værktøjerne til det arbejde. Kvaliteten afhænger dog af adressekoblingen, scenarievalget og dokumentationen, som ejendomsejeren selv har ansvaret for.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke danske data kan bruges til klimarisiko på ejendomme?

De centrale danske datakilder er DMI’s Klimaatlas med fremskrivninger af blandt andet nedbør, vandstand og stormflod og Danmarks Højdemodel fra Klimadatastyrelsen. Ejendommene kobles til data via Danmarks Adresseregister, Matriklen og BBR.

Hvorfor skal hele porteføljen have samme klimascenarie?

Samme klimascenarie og tidshorisont for hele porteføljen er nødvendigt, for at tallene kan lægges sammen i ESG-rapporten. DMI’s Klimaatlas viser et spænd på 30 til 50 centimeter vandstandsstigning frem mod 2070 til 2100 alt efter udledningsscenarie.

Erstatter en geografisk vurdering en bygningsgennemgang?

En geografisk vurdering af klimarisiko erstatter ikke en teknisk gennemgang af bygningen. Kortdata kan vise, at en ejendom ligger lavt, men ikke om kælder og afløb er sikret, og vurderingen siger intet om forsikring eller ejendomsværdi.

Senest revideret 12. november 2026.